« Deltagerne, Nyheder, Uni og tandem

H12 støtter minoriteterne i cykelsporten

fredag, februar 27th, 2009 at 9:41 pm

Lørdag d. 2 maj 2009, danner H12 rammen om det uofficielle Danmarksmesterskab i tandem og unicycle 12 timers race. I vores nabolande findes det allerede (I hvert fald i UK), så hvorfor ikke i Danmark?

Har du en tandem mtb, eller kender du en som har, så er du allerede et stort skridt på vejen til DK’s sjoveste langdistance event. Hvis du sværger til unicycling (1 hjulet) så har du også chancen for at deltage.

Vi smider 5 gratis tandem og 5 gratis unicycle hold i puljen, efter først til mølle princippet. Reglerne for tandem konkurrencen er enkle; holdet som kører flest omgange på 12 timer vinder, hvert hold består af 3 ryttere. Reglerne er de samme for unicycle konkurrencen; et hold på 3 mand kører omgange, holdet med flest omgange efter 12 timer vinder. Der vil selvfølgelig være præmier og podie til vinderne i disse 2 konkurrencer. (dog kun til nummer 1).

Konkurrencen bliver kun til noget, hvis der er minimum 3 tilmeldte hold i hver klasse, inden tilmeldingen lukker i slutningen af april, vi forbeholder os altså retten til at aflyse med kort varsel, skulle interessen ikke være stor nok. Hvis du kender et godt forum eller website, hvor vi kan komme i kontakt med tandem / unicycle ryttere i DK, så sig endeligt til!

Tilmelding skal ske via denne email, I skal altså ikke tilmelde jeg via den traditionelle betalingsvej her på siden. Samme adresse kan bruges hvis der skulle være spørgsmål omkring ovenstående.

På vegne af H12 & Team Hustler, skovens grønneste drenge & piger

Let the fun begin!
AndreasA

4 har kommenteret:

  1. Lars Lottrup skriver:

    Fantastisk initeativ! Det ser ud til at blive et fedt løb. Jeg vil gøre hvad jeg kan for at få en masse tilmeldt.

  2. Bo Falck skriver:

    Hej Hustlers,

    Når vi nu tale minoriteter….havd så med en Ungdomsklasse. Jeg tro vi godt kunne stable noge U-hold på benene fra flere klubber.

    For at gøre det lidt mere overkommeligt for de små – kunne man f.eks. sige at de måtte være 4 eller 5 personer på et hold??

    Go Go!

  3. Lasse Thesbjerg Homann skriver:

    Jeg har fået stjålet min MTB tandem. Hvis der er nogen som ser den til dette arangement, vil jeg gerne vide det. Det er en Santana model RIO. Du kan se et billede her http://picasaweb.google.com/lhomann/Tandem?feat=directlink
    Stel nr SR 903.

    Kontakt mig på 6179 0180 eller lhomann at gmail.com

  4. J-Lo skriver:

    Det er en fin ide. Vi vil tage den op i 2010, men vi har besluttet at det er for sent at lave om på ‘reglerne’ i 2009.

    Mvh
    H12

Skriv en kommentar