« Deltagerne, Nyheder

800 er maximum i 2009

torsdag, april 2nd, 2009 at 9:58 pm

Tiden nærmer sig, i skrivende stund er der præcist 1 måned til H12. Vi glæder os til at give jer Danmarks bedste, sjoveste og mest hyggelige mountainbike event, vi håber også at I kan mærke spændingen og kriblen i maven? Der kommer mange ryttere i år, rigtigt mange, det er vi utroligt glade for, jo flere jo bedre!? Vi har dog valgt at sætte et maksimum på 800 ryttere i 2009, det har vi gjort for at sikre at der er plads nok på sporet, så I kan komme frem uden problemer. Måske kan ruten klare 1000 ryttere, det ved vi når løbet er afviklet, og så udvider vi måske i 2010. Det korte og det lange er, at vi med dette maksimum sikre at arrangementet afvikles til alles tilfredshed.

Pt. er det ca. 620 tilmeldte, det betyder at der er 180 pladser tilbage. Vi skal nok løbende holde jer underettere, men det er med sikkerhed en god ide at melde dig til nu, skulle du have lysten. Det er ikke muligt at tilmelde sig i skoven på dagen, heller ikke hvis vi ikke når de 800 deltagere inden den 2. maj.

Ok vi må indrømme at forrige nyhed ang. Team Specialized og Team CSC (Saxobank) var en aprilsnar, men vi er dog stadig uhyre glade for at kunne præsentere bl.a. Henrik Djernis på startstregen, samt selvfølgelig Hans Rey. Der ud over har endnu et par cykel kendis’er meldt deres ankomst, mere om det når de officielt står på listen over tilmeldte, lige nu er vi nemlig på ‘forhandlings niveau’. 

Som du måske allerede har opdaget, har et af de vindende hold fra 2008, Team T-Bikes nu også meldt deres ankomst til H12 2009, det samme har deres kollegaer / konkurrenter fra Team WeBike Vision, samt det nye danske Team Pronghorn, den danske elite er derfor ved at være på plads – det bliver super spændende! Det ser ud at at H12 igen i år bliver det langdistance løb, hvor Danmarks elite mødes for at finde ud af hvem som er skarpest når der skal bruges mange timer i sadlen – vi er glade for at kunne præsentere de helt hurtige drenge og piger, samt et bredt udsnit af den danske mountainbike scene! H12 bliver en fest, og det kan vi takke jer deltagere og vores sponsorer for!

Vi har stadig enkelte åbninger hvis du eller dit firma vil lege med mht. spons af H12, bare send og en mail, så finder vi en løsning som gavner begge parter!

En kæmpe tak skal lyde til DanAgentur og RockShox, som nu er den officielle sponsor for H12 – 2009. Samtidigt er de 2 virksomheder også blevet hovedsponsor for Team Hustler frem til og med 2011, hvilket vi er stolt over og glade for. Støt de som støtter sporten!

Skriv en kommentar