Rock Shox H12 – Udsolgt!
fredag, april 24th, 2009 at 10:57 am

Så er porten lukket og de 800 ryttere er fundet, startlisten til Rock Shox H12 årgang 2009 er hermed klar. At vi nåede de 800 tilmeldinger er vi både stolte over og glade for, vi kunne med garanti have fået flere, men vi har valgt at prioritere fremkommelighed og overhalingsmuligheder på sporet, hvilket vi mener at have sikret, nu da vi aldrig kan blive mere end 330 på sporet på samme tid.
Hvis du står og mangler en billet, så må du ud på det ”sorte marked”, tjek evt. www.mtb.dk, www.teamhustler.dk eller dette website, hvor der med garanti vil dukke enkelte muligheder op, hvis nogen skulle blive syge eller få en skade. Mere info følger i løbet af de kommende dage, husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev, så går du ikke glip af noget! Husk rutefremvisning på søndag kl. 11.00, læs mere her.



























