« Billeder, Nyheder, Spons, Video

8 dage efter dagen…

søndag, maj 10th, 2009

H12 – The Movie er lige på trapperne, det forlyder at musikken og indtalingen er på tapetet i dag, så mon ikke der snart er nyt omkring dette. Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet til højre på siden, vil du modtage en mail når filmen ligger klar til dig online.

Der er også nyt fra Isterød Højskole, hvor Rock Shox H12 blev afviklet i år:

Isterød Højskole er fuld af energi og spændende arrangementer, du er altid velkommen til at komme forbi. Skolens webside er bestemt også et besøg værd. (mere…)

H12TV præsenterer…

tirsdag, maj 5th, 2009

movie

Vi er efterhånden godt forvente når det kommer til fede løbsrapporter på diverse private blogs, samt nyheder på alle de mange klubsider. Det er rigtigt underholdende og spændende læsning, efter hvert eneste af de efterhånden rigtigt mange gode mountainbike løb i Danmark. Det er nu også mere reglen en undtagelsen, at der ligges 100 vis af lækre og stemningsfyldte billeder online, venligt stillet ‘gratis’ til rådighed af fantastiske fotografer, som bruger deres fritid, energi og benzinpenge på at forkæle os andre, med lækre skud fra kilometervis af dejlig singletrack i de dansk skove. Vi skal huske at takke dem for de arbejde de gør, for tænk hvor kedeligt det ville være, hvis der pludseligt ikke mere kom ”action-shots” af dig selv og dine venner online i dagene efter løb!

Nu bringer H12 som noget nyt levende billeder! Vi ved godt at der tidligere har ligget kedelige MTB videoklip på YouTube, i ringe mobiltelefon-kvalitet – vi har til og med selv været med til at ligge dem online… Men med ”H12 The Movie” sætter vi en stopper for dette vanvid, vi vil ikke være med længere, nu skal vi have kvalitet. (mere…)

TAK!

søndag, maj 3rd, 2009

EDIT: tirsdag 08.34
Endnu ca. 1000 billeder er lagt online, denne gang af Niels Pind, Se dem via billed links lidt længere nede af siden i denne nyhed. Vi vil også meget gerne have links til bloks og websites, som har rapporter fra H12, har du et link, så send det til os via kommentarboksen her under, så ligger vi dit link i en kommende nyhed.

EDIT: mandag 14.15
Så kom der omgangstider på både Trio og Solo, så nu har I muligheden for at få afgjort alle de væddemål som med sikkerhed svæver et sted der ude. Der er også kommet flere billeder, tak til Jens Thomasberg. Der er også kommet knap 300 nye fra Pixelution, brug tidligere link her under.

EDIT: søndag 18.27
Så er vi kommet tilbage efter en tur i Isterød, for at rydde op efter lørdagens race. De forløbige resultater er online, og de første billeder uploadet til vores server. Der kommer meget meget mere materiale i de kommende dage, så huske at vende tilbage dagligt.

De forløbige resultater:
- Resultater fra “Solo” klasserne kan ses her
- Resultater fra “Trio” klasserne kan ses her

Finder du noget i resultaterne som du mener er en fejl, så kan du oprette en profil og fortælle os om problemet her.

Billeder er der også allerede mange af, vi linker dem så hurtigt vi kan. Har du billeder, eller kendskab til billeder så smid et link i denne tråd, brug kommentarboksen for neden på siden.

- Billeder fra Pixrlution.dk kan ses her; 1 | 2
- Billeder fra Niels Pind kan ses her; 1 | 2 | 3 |4 | 5 | 6
- Billeder fra Noppenau kan ses her.
- Billeder fra Jens Thomasberg kan ses her.
- Billeder fra Simon Søndergaard.

Vi har allerede fået bunker af feedback fra jer, men vi vil gerne have mere, hvad gik godt, hvad kan vi gøre bedre osv osv. Kun ved jeres hjælp kan vi løfte løbet, og gøre det endnu bedre i 2010, for der kommer et løb i 2010, det ligger fast. Kommer du?

H12 Rutefremvisning i solskin

søndag, april 26th, 2009

rutefrem

Tak til alle som var mødt frem til H12 rutefremvisningen idag. Humøret var højt, solen skinnede og sporene var som altid lækre, vores bud er at mellem 200 og 300 stod klar ved skolens p-plads klokken 11.00, et helt utroligt flot fremmøde på årets hidtil varmete dag. Se billederne her.

Ruten lukket for træning
Vi er af Isterød skolernes forstander Nikolaj Trautner, blevet bedt om at viderebringe følgende opfordring; “Lad være med at træne på ruten i den kommende uge, faktisk vil vi gerne bede jer om slet ikke at køre i skoven frem mod løbet på lørdag! Vi ved godt vi tidligere har ‘givet skoven fri’ i ugen op til løbet, men for at sikre det gode naboskab i skolens lokalområde og for at skåne skoven mest mulig, specifikt Nebbegård Plantage, bedes i træne på andre spor inden løbet skydes i gang lørdag klokken 9.00“. Som de flinke mennesker vi og I selvfølgelig er, håber vi på jeres forståelse, og at I derfor vil respektere denne opfordring, hvis vi kan hjælpe hinanden og opfylde skolens ønske, er der nemlig chance for, at vi kan låne området igen i 2010, så please… hjælp os… kør andre steder i den kommende uge! Vi håber også at I vil vente med at dele GPS sporet til efter løbets afslutning. (mere…)

Ruten er sat

torsdag, april 9th, 2009
Ruten er klar og Hustlerne kaster sig over grillen

Ruten er klar og Hustlerne kaster sig over grillen

En dag med grensakse, river, save og pølser er overstået i super vejr! Vi stod klar Skærtorsdag kl. 10, og som vanligt var alle med til at bære byrden og tage del i arbejdet. Ca. 30 af de grønne var klar til at få lidt kilometer i benene, med cyklen i den ene hånd og værktøj i den anden. Ruten er 99% klar, ryddet og står nu helt skarpt, det eneste som mangler er alle de mange deltagere og at kalenderen siger 2. maj. Bøgen er sprunget ud flere steder i landet, Anemonerne ligeledes – foråret er kommet! (mere…)

Rutefremvisning!

tirsdag, april 7th, 2009

H12 & Team Hustler – Rock Shox invitere alle H12 ryttere til at komme forbi Isterød Skolerne og smutræne lidt på ruten, før sommerens bedste enduro event; H12.

  • Dato: SØNDAG d. 26 April
    Tid: KL. 11.00 (Sharp, come rain or snow)
    Sted: Isterød Skolerne
    Adresse: Nebbegårds Alle 2 – 9, 2970 Hørsholm

Vi starter kl. 11.00 & tager et par omgange, hvorefter der være ”fri leg” på området. Ruten bliver dog først market op dagen inden løbet, altså i løbet af fredagen d. 1 Maj. Men der vil faktisk være mulighed for at træne i området i ugen op til løbet, vi forventer dog at I respektere Isterød Skolernes elever og personale og ikke genere dem i deres hverdag på området. (mere…)

Billeder fra Isterød

søndag, januar 25th, 2009

Vi har i dag været et smut ude på stævnepladsen, for at få nogle småting på plads. Igen i år har vi rigeligt med plads til alle, ikke noget med at blive presset sammen som sild i en tønde. Vi har også stadig rigtigt godt gang i tilmeldingen til vores expo, flere navne på importører og producenter, vil komme med på listen inden for de næste uger. Skulle du eller din virksomhed have lyst til at deltage i Danmarks største cykel expo for slutbrugere, så er det bare at kontakte os, mulighederne er mange!

Vi havde kamera med i dag, så vi fik skudt et par billeder af stævnepladsen, samt sløjfe 2, hvor langt de fleste højdemeter venter. Billederne kan du nyde her under. I morgen har vi møde i arrangørgruppen, så mon ikke der følger en større nyhedsopdatering inden længe. Før øvrigt har vi oprettet menupunktet ”overblikket”, hvor I hurtigt kan orientere jer om løbets overordnede regler og setup. Siden er ikke 100% statisk, og vil derfor hele tiden blive holdt up to date, det er derfor vigtigt at du lige skimmer den igennem ind i mellem, specielt lige inden løbet den 2. maj!