« Deltagerne, Nyheder, Sikkerhed

Sikkerhed til H12

mandag, februar 23rd, 2009

Sikkerheden er en top prioritet til H12! Sidste år blev 5-6 ryttere behandlet for småskrammer, men heldigvis blev det aldrig værre end en mindre flænge, samt et par knubs og hudafskrabninger, ‘billigt’ sluppet når man tænker på, at der blev kørt over 30.000 kilometer i alt.

I år har vi igen allieret os med hjemmeværnet, som står klar med en mindre ’skadestue’, samt en håndfuld hjælpsomme og kompetente folk, som vil gøre alt for dig, skulle uheldet være ude. Hjemmeværnet vil være at finde centralt på stævnepladsen, kig efter dem når du ankommer, du kunne få brug for det. Der ud over har vi igen i år, minimum 1 måske 2 hold ‘kørende læger’ med i konkurrencen. Alle deltagere på disse hold er uddannede læger, de deltager på lige for med alle andre hold, samtidigt med at de overvåger ruten for ryttere som kunne have brug for hjælp. Ved at have disse hold med i konkurrencen, sikre vi at der ikke går mere end 15-20 minutter mellem at en læge ”kommer forbi”, endnu en sikkerhed for dig og dine holdkammerater. Der ud over vil der være løbsofficials med walkie-talkies placeret strategisk i området, samt H12 ryttere som løbende triller rundt på ruten, for at tjekke at afmærkningen er i orden. På din nummerplade (nummeret på din cykel) vil der endvidere være et telefonnummer til stævneledelsen, et nummer som må bruges i nødstilfælde! Med ovenstående setup har vi forsøgt at lave en skudsikker plan for hurtig hjælp, skulle uheldet være ude. (mere…)