Archive for november, 2008

Tilmeldingen åbner den…

søndag, november 30th, 2008

Så er det ved at være tid til, at sætte dit hold til 2009 udgaven af H12. Tilmeldingen åbner om en uge, nemlig mandag den 8/12 klokken 12.00. Der bliver med sikkerhed rift om pladserne, så brug den kommende uge til at få booket weekenden hos familien, samt gøre venner og klubkammerater opmærksom på løbet, det bliver rigtigt stort i år! Husk at prisen stiger 1/1 2009, så meld dig til asap.

Vi vil gerne benytte lejligheden til, at takke de sponsore som allerede nu har meldt sig på banen, vi er utroligt glade for, at så mange viser en interesse i løbet, bl.a. ved at levere præmier, medvirker til vores expo samt levere produkter til deltagerne. Bl.a. kan vi allerede nu løfte sløret for, at SRAM igen i år vil stille deres professionelle mekaniker team til rådighed under hele løbet, at H5 levere energi til alle, at Giant kommer med demo cykler, som alle kan afprøve på ruten og at WeBike igen i år bliver en vigtig medspiller på en lang række områder. Vi ligger pt. I forhandlinger med en række potentielle sponsorer, så vi forventer mere nyt om dette inden for kort tid. Hvis du eller din virksomhed ser muligheder, og gerne vil medvirke, håber vi at I vil kontakte os, så vi kan sende vores informationsmateriale.

Angående ruten, så håber vi har kunne offentliggøre lokaliteten inden året er omme, pt. ser det rigtigt godt ud! Mere info følger… Få nu sat de hold ik’?