Posts Tagged ‘2 sløjfer’

Svaret er: Isterød!

onsdag, januar 7th, 2009

Så kan vi løfte sløret for, hvor 2009 udgaven af H12 skal afholdes! Vi bevæger os i år lidt mod nord til Isterød, lige uden før Hørsholm, hvor vi har lavet en super aftale med Isterød Efter- & Højskole. Skolen, som ligger i den østlige ende af Sjælsø, har sin egen private skov, hvilket giver os muligheden for at ligge rutens 2 sløjfer på hver sin side af søen, det bliver en smuk rute i afvekslende terræn, helt uden sure hundeejere og horder af aggressive pensionister med skistave. Se et kort over området her.

For at skåne skoven, vil den endelige rute ikke blive offentliggjort før på selve dagen, men glæd jer, det bliver rigtigt godt! Sløjfe nummer 1 byder på singletrack og en lang række mindre sving i højre og venstre, hvilket giver nogle spændende og sjove kilometer samt en godt flow, uden for mange opbremsninger. Sløjfe nummer 2 byder på 90% af rutens højdemeter! Vi har dog ikke helt så mange som i 2008, men bakker skal I ikke snydes for. De 2 sløjfer er bundet sammen af grus og asfaltvej, et stykke hvor rytterne kan få vejret, inden bakkerne skal forceres. Mellem de 2 sløjfer ligger også mål, expo, telt og spiseområdet, som igen i år passeres 2 gange på hver omgange. Vi kan altså igen i 2009 garantere mountainbike aktion i særklasse, både for deltagere, men så afgjort også for venner, familie og folk fra lokalområdet. Det bliver ikke mere kompakt og underholdende, vi forventer rytterne i målområdet med intervaller på kun 15-20 minutter! Der følger meget mere information om ruten og stævnepladsen inden længe. (mere…)