Regler

hervogterjeg4

Regler for Rock Shox H12

  • Målet er at køre så mange omgange som muligt på 12 timer. Løbet starter lørdag d.2/5-2009 kl. 09:00 (09:10 for Solo) og slutter kl. 21:00. Kører man ud på en omgang frem til kl. 20.59.59 er man velkommen til at færdigkøre omgangen. Ved omgangs lighed er sluttiden afgørende.
  • Det er tilladt at holde pauser undervejs. Man må dog kun forlade ruten i skiftezonen. Ligeledes må holdene kun foretage rytterskift i skiftezonen. Et skift mellem to ryttere sker ved at vidergive de udleverede armbånd i skiftezonen. Man kan ikke skifte deltagere ud på holdet når løbet er i gang.
  • Løbet er langt og alle vil med garanti blive trætte undervejs. Nogle vil måske ligefrem blive så trætte, at de får lyst til at tage en lille smutvej. Dette er selvfølgelig strengt forbudt! Observeres der snyd bortvises pågældende hold eller solorytter. Under løbet vil der være spioner på ruten til at tjekke de mest oplagte “smutveje”.
  • Opstår der defekt på cyklen på ruten, kan rytteren enten søge ad ruten hjem, og få noteret omgangen, eller søge den korteste vej, hvorved rytteren naturligvis ikke noteres for en omgang, hvis dette er tilfældet skal Katana (tidstagerrn) underrettes .
  • Det er tilladt at modtage hjælp til reparationer på cyklen ude på ruten. Cykelskift på ruten er ikke tilladt, det er dog tilladt at skifte cykel i skiftezonen.
  • Vis hensyn til hinanden på ruten og giv lyd ved overhaling på singletrack.
  • Startnummer placeres foran på cyklen. Det er op til rytteren at sikre, at startnummeret kan læses af løbets tidtagere, der sidder i skiftezonen.
  • Man opfordres til at køre med forlys efter mørkets frembrud. Den sidste omgang bliver meget mørk, og i vil helt sikkert kunne køre den hurtigere med lys. Det er ikke nødvendigt at køre med baglygte, men man er velkommen.
  • Indpakningspapir og andet skrald må ikke smides i skoven eller på pladsen, brug de opstillede skraldespande! 
  • Det er ikke muligt at få strøm på pladsen. Det er ikke tilladt at opstille egen generator, observeres dette er det bortvisningsgrund.
  • Der vil være toilet og bad i målområdet. Vandladning i målområdet er forbudt.
  • Der er forbudt at tænde åben ild, fakler, grill etc. det gælder også campingblus som trangia og andre til madlavning.
  • Arrangørerne forbeholder sig ret til med 30 min. varsel at afslutte løbet før tid.
  • Og som altid: Hjelm på eller ingen deltagelse.
  • Alle henstillinger fra løbs officials skal følges.
  • Alle tvivlsspørgsmål afgøres suverænt af stævneledelsen.

Skriv en kommentar