H12 parkering – super vigtigt!
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.
Vi bliver mange, rigtigt mange til H12, det er helt fantastisk. Interessen er så stor, at vi har været nødt til at lave nogen retningslinier for parkering om lørdagen den 7. maj, vi er dog sikre på at fredag den 6. maj også bliver travl, da det mellem 17.00 og 21.00 er muligt at indskrive sig til løbet samt opsætte lejr, derfor er der også om fredagen nogen retningslinier vi beder jeg følge.
Der vil være parkeringsvagter både fredag og lørdag, disse vagters retningslinier skal følges til hver en tid. Det er ikke muligt at køre biler ind på pladsen, så sørg for at være folk nok til at bære jeres ting fra aflæsningszonen, og ned til jeres lejr. Om lørdagen vil det, grundet opsætning af rute, kun være muligt at komme til stævnepladsen via den ene af de to veje som normalt giver adgang til området, læs derfor nedenstående vejledning, print den evt. ud og smid den i bilen. Vi opfordre også til at I fylder bilerne helt, jo færre biler jo bedre!
Parkering generelt:
- Der er kun mulighed for parkering på de anviste pladser.
- Det er ikke tilladt at parkere på de offentlige veje i området.
- Der vil være løbsarrangører til at guide på plads, både fredag og lørdag. Følg deres henvisninger for alles skyld.
- Nebbegårds Alle mellem Ravnsnæsvej og skolen vil være afspærret fra lørdag morgen, da denne udgør en del af ruten.
- Der må ikke parkeres på skolen græsarealer.
- Skolens parkeringsplads er forbeholdt skolens personale og arrangører.
- Biler der er parkeret i mod arrangørernes anvisninger vil blive fjernet for ejerens regning.
- Bilen kan ikke parkeres i nærheden af din camp! Der er 400-500 meter til lejrområdet.
Parkering fredag 6/5:
- Indkørsel: Ravnsnæsvej (Gennem Vandværket)
- Udkørsel: Via Nebbegårds Alle
- Der er adgang til området fra 17:00 til 21:00 (Ikke før!)
- Der er ikke muligt at efterlade bilen oppe ved skolen, i forbindelse med aflæsning. Heller ikke bare 2 minutter. Vi henstiller til at dette respekteres til glæde for alle.
- Parkering foregår på Vandværket.
Parkering lørdag 7/5:
- Indkørsel fra Ravnsnæsvej, for parkering på vandværket. (Der er i år ikke mulighed for at parkere på engen.)
- Ingen mulighed for aflæsning nær målområdet. (kom da fredag)
- Parkeringspladserne vil være tilgængelige fra 05:45
Vi bliver mange i år, men der er plads til alle. Vi henstiller dog til at der parkeres hensynsfuldt, og at vagternes anvisninger følges.
Adressen er:
Isterød Højskole
Nebbegårds Alle 2-9
2970 Hørsholm





Udsendt: 6. maj 18.00


















































Kan man aflæsse helt oppe ved skolen fredag aften? Vi har et ret tungt telt med.
Ja, men i kan ikke lade bilen stå, kun læsse af – så I skal nok være et par stykker. Bilen skal efterfølgende parkeres på vandværket.
Det er så fedt når parkeringsinfo kommer ud… Så ved man det er tæt på…..
Og det ser jo ud til at det er lige så godt organiseret som tidligere.
Vi ses i weekenden
Vi har de sidste 2 år overnattet i camping vogn omme bag skolen, vil vi kunne det igen i år ?
Hej Karsten. Som vi skriver er der ingen parkering (og dermed overnatning) på engen, da det er en del af ruten, alt P er på vandværket.
Mvh
H12