Skip to content
H12 - 2011

Vi samler resultater, historier, billeder & video, bl.a. i denne lille infoboks. Hvid du har links til spændende H12 minder og info, så send gerne URL'en til: 2011@h12.dk.

Resultater:

Billeder og video:

www & blogs:

maj 4 / j-lo

Gratis dunke til de største GripGrab fans


GripGrab uddeler drikkedunke til de første 50 besøgende på vores stand, som kan svare på dette spørgsmål:

  • Hvad er kælenavnet på GripGrabs legendariske handske, som bruges af verdens bedste mountainbike hold Cannondale Factory Racing, når de kører race?

Klik på linket og få svaret på GripGrabs website.

maj 4 / j-lo

H12 tilbud fra SynergiSport

SynergiSport; Catlike, Jimi, og SIS, som er H12′s officielle energisponsor, har følgende super tilbud til jer:
Som messetilbud tilbyder vi mellem -30% og -50% på alle SIS produkter og Catlike hjelme den 7. maj! Vi introducere endvidere 2 helt nye og fantastiske smagsvarianter på vores ”Race Bar”. Blåbær og hindbær / tranebær, samt vores unikke Isotonic geler.

Ved køb for over 100.-, deltager du samtidigt i konkurrencen om en sprit ny 2011 Catlike Whisper+ DeLux hjelm. Vi annoncere vinderen sidst på dagen. Kom forbi vores stand og se nærmere. Vi tilbyder også tøj fra Cannondale og Sugoi til ”Give Away” priser, disse tilbud er først til mølle.

Vi glæder os til at møde jer den 7. maj.

maj 4 / j-lo

Radioer fra LMR Service


LMR Service en en stor del af sikkerheden bag H12, firmaet fra Hvidovre stiller udstyr til rådighed, så læger, hjemmeværn, stevnepladsen, parkeringen, rutevagterne med flere, kan kommunikere gennem de 12 hæsblæsende timer H12 løber over. Det er tredie år i træk at LMR Service bakker op om H12! En stor tak skal lyde til LMR, vi er glade for igen at være udrustet med professionelt udstyr, udstyr som er med til sikre hurtig respons, skulle vi få brug for det den 7. maj.

Om LMR Service: Februar 2009 åbnede det nye firma LMR Service ApS på Stamholmen 193A i Hvidovre. Her er vi klar med salg og service på LMR produkter. Formålet: Vi vil sikre jer, samt nye kunder kompetent rådgivning, salg og service på radiokommunikationsløsninger. Vi ønsker at være jeres troværdige samarbejdspartner inde for trådløs radiokommunikation og altid være konkurrencedygtig på pris og servicekvalitet. LMR Service ApS forhandler og servicerer bl.a. Motorola, Kenwood, Niros, Icom og Entel produkter, samt hjælper med ansøgning af frekvenstilladelser hos Telestyrelsen! Vi ser frem til godt og varigt samarbejde. LMR Service – pålidelig kommunikation, når det gælder!

maj 3 / j-lo

Frugt.dk til H12!


Frugt.dk er en servicevirksomhed som pakker og sælger frisk firmafrugt og kildevand til erhvervskunder i hele Danmark. Frugten pakkes i moderne pakkefaciliteter på Københavns Grønttorv, midt i frugtens mekka. Placeringen på Københavns Grønttorv er med til at sikre fleksibel levering og altid friske råvarer. Gennem ugentligt udbud udvælges årstidens bedste frugter og sorter, hvorefter sortiment sammensættes så variation, farvesammensætning og smag går op i en højere enhed.

Se mere på vores hjemmeside www.frugt.dk hvor du kan få et godt overblik over hele vores sortiment.

H12: Frugt.dk leverer frisk frugt til H12 under hele løbet – stor tak til dem for den fine service.

maj 3 / j-lo

Veltec leverer præmier til H12

Veltec er et hollandsk firma som har eksisteret i mere end 40 år og distribuerer high end produkter i hele Europa og nu ogaå Skandinavien.

Vi sponsorerer H12 med lækre produkter fra Ultima bikewear. Ultima er desuden sponsor for Team Apfoss og Apfoss ligaen – se mere på www.ultima-bikewear.com. Du kan læse mere om Veltec’s mange produkter på www.Veltec.com.

Af andre mærker som Veltec repræsenterer i Danmark, kan nævnes: Intense Cycles og BMC.

maj 3 / j-lo

H12 på Endomondo


Hvis du opretter en konto på GPS siden Endomondo.com, og derefter tilmelder dig vores H12 event via dette link, vil man her på www.h12.dk kunne følge dig på H12 ruten live den 7.maj!

Det kræver kun:

  1. Du installere Endomondo på din smart-phone. (Det er gratis.)
  2. Du tilmelder dig “H12 event” via linket oven for.
  3. At applikationen er aktiv mens du er på sporet under H12.

Hvis du kigger på menuen i toppen af h12.dk, er der nu et link som hedder “H12 Live“, der finder du siden og kortet som vil vise aktive ryttere på ruten, når løbet bliver skudt i gang på lørdag. Kortet er altså kun ‘aktivt’ lørdag den 7 maj, mellem 9.00 og 21.00, mens løbet afvikles.

maj 2 / j-lo

Prøv Canyon testcykler på lørdag


PRØV CANYON MTB´S PÅ LØRDAG TIL H12
Canyon Danmark kommer igen i år til H12 i Hørsholm, og vi har denne gang følgende Canyon testcykler med, som du er velkommen til at prøve et par runder i selve løbet eller i området udenfor ruten.

Hardtails:

  • Grand Canyon AL 6.0 str. M
  • Grand Canyon AL 8.0 str. S
  • Grand Canyon CF 9.0 str. L

Fullys:

  • Lux MR 8.0 str. L
  • Lux MR 9.0 str. M
  • Nerve XC 6.0 str. S
  • Nerve XC 8.0 str. M
  • Nerve AM 8.0 str. M

Der bliver helt sikkert rift om cyklerne, men du kan allerede nu sende os en mail på danmark@canyon.com og booke en prøvetur til næste lørdag 7/5 09:00 – 20:30

Vi ses !

Hilsen - Canyon Danmark

maj 2 / j-lo

H12 parkering – super vigtigt!

Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.

Vi bliver mange, rigtigt mange til H12, det er helt fantastisk. Interessen er så stor, at vi har været nødt til at lave nogen retningslinier for parkering om lørdagen den 7. maj, vi er dog sikre på at fredag den 6. maj også bliver travl, da det mellem 17.00 og 21.00 er muligt at indskrive sig til løbet samt opsætte lejr, derfor er der også om fredagen nogen retningslinier vi beder jeg følge.

Der vil være parkeringsvagter både fredag og lørdag, disse vagters retningslinier skal følges til hver en tid. Det er ikke muligt at køre biler ind på pladsen, så sørg for at være folk nok til at bære jeres ting fra aflæsningszonen, og ned til jeres lejr. Om lørdagen vil det, grundet opsætning af rute, kun være muligt at komme til stævnepladsen via den ene af de to veje som normalt giver adgang til området, læs derfor nedenstående vejledning, print den evt. ud og smid den i bilen. Vi opfordre også til at I fylder bilerne helt, jo færre biler jo bedre!

read more…

maj 1 / j-lo

Sikkerheden i fokus under H12

Som arrangør af H12 lægger vi stor vægt på at sikkerheden skal være i orden. Ruten er markeret så det ikke opstår tvivl om hvor den går, og på de kritiske stykker vil der være tydelig afmærkning. 12 timer på rammen er lang tid, og det kan desværre ikke undgås at nogle kommer til skade, derfor vil beredskabet igen i år være på plads. Hjemmeværnets samaritter stiller op med to vogne, hvor alle småskader kan behandles på stedet. Der ud over vil de være klar til at rykke ud på ruten og hjælpe hvor det er nødvendigt.

På ruten vil der hele dagen være læger på mountainbikes, som deltager i H12. Lægerne vil bære tydelig identifikation, enten i form af røde trøjer, eller skilte med røde kors. På de kritiske steder på ruten placere vi bane vagter, som er i direkte radiokontakt med den beredskabs ansvarlige, så vi meget hurtigt kan reagere, såfremt der skulle være alvorlige styrt. Banevagterne bærer orange / gule veste, så de er nemme at se i skoven. Får du selv behov, eller ser du andre ryttere der har behov for hjælp, kontakt da den nærmeste banevagt, som vil sørge for at hjælpen kommer hurtigt frem. Sidst men ikke mindst, vil vore hold at massører være på plads til at løsne de trætte ben og behandling af skader.

I lighed med tidligere år, vil der på alle nummerplader findes et nød-telefonnummer, det er derfor en god ide altid at have en telefon i baglommen, hvis der skulle være brug for hjælpe et sted på ruten. Telefonnummeret er: 24647626. Kod det allerede nu ind i din telefon!

apr 30 / j-lo

Skiftezonen 2011

I 2009 indførte vi en ny procedure i skiftezonen. Ændringerne skete for at skabe mere ro og minimere det kaos som altid opstår, når mange hold skifter ryttere inden for få sekunder, på et meget lille område. Alle som har kørt 12 eller 24 timers løb tidligere kender situationen, mange skal ud fra ruten med deres cykel, mens andre 20-30-40 stykker står klar med deres cykel for at blive sendt afsted.

Vi valgte at kopiere skifteproceduren fra Mountain Mayhem i Wales, verdens største 24 timers mountainbike arrangement, som en stor del af os arrangører deltog i i 2008. Vi vil her forsøge at forklare hvordan skiftet foregår, det er dog ikke helt let i tekst og via en tegning, men vi prøver. Vi vil også vise skiftet lørdag morgen inden løbet skydes i gang. I som var med i 2009 og 2011 udgaven af H12 har prøvet det før, vi har ikke lavet ændringer i 2011, ud over at skiftezonen og cykelparkeringen er blevet endnu større. Mange var skeptiske, men vi hørte kun positive tilbagemeldinger efter sidste års løb. Spørg endeligt, hvis der er noget som er uklart, bruge kommentar boksen her under.

read more…

apr 29 / j-lo

Del H12 oplevelsen med…?

Download vores 2011 flyer i .pdf format
Hent vores H12 flyer, og send den videre til de personer som du gerne vil dele din H12 oplevelse med! Alle er velkomne, man behøver ikke at være bidt af en gal mountainbike for at nyde dagen, der er rigeligt at se på og tage sig til. Se og læs meget mere om hvad du kan se og opleve her.

Venner, familie, kollegaer og kammeraterne fra klubben, jo flere kendte ansigter jo bedre. Hvem skal stå langs ruten og heppe på dig? Du bestemmer!

Vi håber du også vil printe vores flyer og hænge den op på døren, i vinduet, i kantinen eller i bagruden på bilen – hjælp os med at gøre dagen speciel. Brug også meget gerne links til sociale medier, mail mf. her under. Vi glæder os til at se dig den 7. maj.

Lørdag den 7. maj kl. 9.00 til 21.00

apr 27 / j-lo

Enkelte billetter til H12, via lodtrækning

Vi har fået enkelte hold og solo billetter i overskud, og de skal selvfølgelig bruges den 7. maj. Der er tale om:

  • 2 stk. solo-billetter.
  • 6 stk. 4. mands-hold.
  • Solo kan købes af både herrer og damer.
  • Hold kan købes af både herrer, damer U15 og mix.

Da der med sikkerhed vil blive rift om disse sidste pladser, sælger vi dem via lodtrækning. I solo-klassen favorisere vi kvinderne, dvs. at ligger der ansøgninger om køb af billetter fra en kvinde, vil hun komme i første række. I hold-klassen har damehold førsteret, derefter U15, Mix og sidst herre..

For at være med i lodtrækningen, skal du sende en mail til 2011@h12.dk, med følgende indhold:

  1. Navn på alle deltagere
  2. Holdnavn / Klub
  3. Mobilnummer til holdkaptajn
  4. E-mail til holdkaptajn.

Sidste frist for deltagelse i lodtrækningen, er søndag den 1/5 klokken 18.00. Vi annoncere vinderne her på H12.dk senere søndag aften. Vinderne vil modtage info omkring betaling via mail. Som vanligt kan billetter ikke efterfølgende flyttes til andre klasser.

EDIT: 1/5. De heldige er blevet underrettet.

apr 26 / j-lo

Fuld forplejning til H12


H12 er et fuld forplejnings løb for alle deltagere. Her følger nyt fra køkkenet, som netop har løftet sløret for årets tilbud: Følgende er inkluderet i tilmeldingsgebyret:

7:00 – 10:00

  • Morgen buffet med friskbagt brød, smør, ost og marmelade. Friskbrygget kaffe eller the.

11:30 – 16:00
Frokost består af en hjemmebagte grove sandwichboller, vælg mellem:

  • Hjemmelavet æggesalat, salat, tomat og agurk.
  • Roastbeef, salat, hjemmelavet remoulade og ristede løg.
  • Skinke, ost, salat og pære.
  • Hjemmelavet tunsalat, salat, agurk og peberfrugt.

17:00 – 21:00
Aftensmad: ”Trail drive chili” i to varianter:

  • Chili con Carne – Friskhakket oksekød – bønner – tomat – grøntsager – chili
  • Chili sin Carne – Bønner – tomat – grøntsager – chili

Hertil serveres ris, sprød grøn forårssalat, hjemmebagte cornbreads (majsbrød) og jalapenos. Til maden serveres vand og en vitamindrik fra Vitamin Well.  Hele dagen vil vi sørge for at supplere op med frisk frugt, som serveres af vores sponsor Frugt.dkSIS levere energi drik under hele løbet, så du kan bare forsyne dig fra de opstillede beholdere. Der vil også være tilgang til frisk vand.

Skulle du mod forventning ikke føle dig fristet af vores All Inklusiv rytter forplejning, er det en god idé at tage lidt mønt med. Der vil nemlig igen i år være en Hustler Bod, hvor der vil være salg af energi Smoothies med frugt og Hansens Flødeis for en 20’er. Til børnene vil der være gratis Ribena saft fra vores sponsor Ribena.dk. Klokken 12:00 opstiller vi Danmarks største Grill, så husk også lidt mønter, hvis du føler træng til at supplere vores energi rigtige kost med lidt ekstra til benene. Du kan slutte løbet af med en fadbamse fra Bryggerietvestfyen.dk for en flad 20’er.

Venner, familie og klubkammerater er velkomne på dagen, de kan købe pølser fra Danmarks største grill, samt is, fadøl og sodavand. Kun deltagerne i løbet har adgang til Chili, sandwich, energidrik osv.

apr 25 / j-lo

12 timers i Sverige – også en mulighed

Mountainbikerne fra klubben ”Mera Lera”, som holder til omkring Linköping i Sverige, afholder 12 timers arrangement den 20. august. Rytterne fra Mera Lera har deltaget i H12 i flere sæsoner, og i år er vi danskere så inviteret til de svenske skove, for at stifte bekendtskab med lækre spor omkring Linköping. Flere danske ryttere vil med sikkerhed være at finde på startlisten i 2011, Mera Lera håber at flere vil tilmelde sig – måske noget for dig? Læs mere om dette arrangement på den officielle hjemmeside. http://www.ml12h.com

August bliver således en travl måned når det kommer til 12 timers løb, her en H12 kalenderservice:

apr 24 / j-lo

H12 rutefremvisning en stor succes

Ca. 150+/- ryttere stod klar klokken 10.00, da årets H12 rutefremvisning blev afviklet i strålende sol og på knas tørre spor. Både vejret og skoven viste sig fra sin absolut bedste side, så det blev til et par dejlige timer på rammen.

Pga. det overvældende fremmøde, blev den store gruppe delt i 2, så den ene gruppe startede på sløjfe nummer 1, mens de andre startede med at besøge sløjfe 2. Det var et fantastisk syn at se sig tilbage, og følge den lange slange af ryttere som snoede sig gennem landskabet. Lad os krydse fingre for at vejret holder, lige nu ser det rimeligt godt ud mht. langtidsprognosen.

H12 sporet ligger nu i en ny og opdateret 2011 udgave, hent det i menuen til højre. Husk at sporet er lukket for træning frem til og med løbsdagen den 7. maj.

Tak for en dejligt dag!