Vi opfatter selv Scott H12 som et motions cykelløb, men det er sgu altså også ret fedt at være numero uno, selvom det “bare” er motion,
og i år har vi fået en ekstra ordinær mulighed for, rigtig at forkæle vinderne af Scott H12.

Hver og eneste rytter der står øverst på podiet når Scott H12 er kørt, vinder en lækker aktiv bluetooth højtaler fra Podspeakers.
Nærmere bestemt en vildt lækker MicroPod Bluetooth mk. II højtaler, til en værdi af 1.499,- i vejl. udsalgspris.

(Vi kommer til at have 18 ryttere øverst på podiet i alt, det giver en samlet præmiesum til vinderne på 26.982,-)

BUM, så blev det lige pludseligt rimelig interessant at køre race til den fede dame har sunget og alt det der.

Læs mere om Podspeakers her: www.podspeakers.com eller længere nede i blog indlægget.

 

 

Udover at vinde de lækre MicroPod’s har vores venner fra Ølagenterne også en hilsen til vinderne.
Nr 2 og 3 i hver klasse vinder fede præmier fra henholdsvis GripGrab og Sponz Mtb Center.

I runde tal så regner vi med at dele præmier ud til vores deltagere for omkring 250.000 gode danske kroner på lørdag!

 

Podspeakers MicroPod mk II

Dansk designikon – 100% trådløs

De originale Podspeakers er blandt verdens mest velkendte højttalere.

Den nye model, der er True Wireless Bluetooth, er samtidig den første standalone højttaler i Podspeaksers serien, som har indbygget batteri og spiller i op til 10 timer.

Det betyder, at det nu bliver lettere end nogensinde at tage musikken med dig, hvor du går.
MicroPod Bluetooth MKII kan anvendes både alene, hvor den leverer en enestående musikoplevelse,
men vælger man at tilkøbe endnu en MicroPod, er det muligt at foretage trådløs stereoparring for at opnå den fuldendte stereo-oplevelse.

Den første MircoPod blev lanceret i 2001

Designmæssigt udspringer den af den ikoniske MiniPod, men som navnet antyder er formfaktoren noget mindre. De diskrete dimensioner gør den særlig velegnet at have stående på skrivebordet eller hylden, når den fx påmonteres de medfølgende Spikes (ben) i sort, der får den til at se ud som om den svæver frit i rummet. Med det valgfrie vægbeslag (ikke inkluderet) er der endvidere mulighed for at hænge den op.

Den nye MicroPod Bluetooth MKII gør brug af den velkendte formfaktor, men til forskel fra den første MicroPod fra 2001 afspejler den nye højttaler den teknologiske udvikling og er derfor både aktiv og 100% trådløs.
MicroPod SE MKII leveres med ’Spikes’ Aluminum Black. Men hvorfor ikke ‘Spike’ tingene op? Oprindeligt er benene – eller ‘The Spikes’ – designet til at forbedre lytteoplevelsen ved at minimere resonans. Uanset hvor højt der spilles, så står de helt stabilt, uden at blive påvirket af underlaget og omgivelserne, i modsætning til mange traditionelle højttalere. ‘The Spikes’ kan nemt monteres og kan købes i følgende farver: Aluminum Soft Gold, Aluminum Soft Silver og Aluminum Dark Metal.