• H12 kan køres solo eller på et 4 mands hold. Solo i klasserne herre & dame, 4-personers hold i klasserne herre, dame, mix og U16.
  • Målet er at køre så mange omgange som muligt på 12 timer.
  • Løbet starter lørdag d. 13. maj 2023 kl. 09:00 og slutter kl. 21:00.00
  • Kun omgange afsluttet inden klokken 21.00.00 tæller med i det samlede resultat! Kommer du i mål efter kl 21.00, tæller din seneste omgang ikke med i det samlede resultat.! Det er stævnetidtagers ur der er gældene. Ved omgangs lighed er sluttiden afgørende.
  • Det er tilladt at holde pauser undervejs. Man må dog kun forlade ruten i skiftezonen. Ligeledes må holdene kun foretage rytterskift i skiftezonen.
  • Et skift mellem to ryttere på et 4 mands hold sker ved at give et “virtuelt high five” i skiftezonen. Solo ryttere kan af gode grunde ikke skifte ryttere.
  • Man kan ikke skifte deltagere ud på et hold når løbet er skudt igang.
    Reglerne for Mix klassen er, at ALLE rytter holdet SKAL have kørt tre omgange for at kunne komme på podiet.
  • Reglerne for U16 klassen er at alle ryttere på holdet er UNDER 16 år på løbsdagen, der må køres med både drenge og piger på et U16 hold.
  • 12 timer er lang tid og de fleste vil med garanti blive trætte undervejs. Nogle vil måske ligefrem blive så trætte, at de får lyst til at tage en lille “smutvej”. Dette er selvfølgelig strengt forbudt! Observeres der snyd af nogen art bortvises pågældende hold eller solorytter. Under løbet vil vi have spioner på ruten til at tjekke de mest oplagte “smutveje”.
  • Opstår der defekt på cykel eller rytter ude på ruten, kan man enten søge ad ruten hjem, og få noteret sin omgang. Man kan også vælge den korteste vej hjem, hvorved rytteren naturligvis ikke noteres for en omgang. Man kan i dette tilfælde vælge at ringe hjem til holdet og sende en ny rytter ud på sporet hurtigst muligt. DGI, tid-tageren, SKAL underrettes om dette efterfølgende.!
  • Det er tilladt at modtage hjælp samt reservedele til reparationer på cyklen på ruten.
  • Cykelskift på ruten er ikke tilladt, det er dog tilladt at skifte cykel i skiftezonen.
  • Det er ikke tilladt at have en hjælper med en ind i skiftezonen.
  • Skiftezonen er UDELUKKENDE for ryttere der skal ud og køre.
  • Solo- klassen køres solo og vi henstiller til at man IKKE benytter sig af trækdyr, lead-out riders etc. da dette strider imod konceptet af køre race solo.
  • Vis hensyn til hinanden på ruten og giv lyd ved overhaling på singletrack, eksempelvis, “jeg overhaler højre om, når der er plads”.
  • Startnummer placeres foran på cyklen. Chippen til tidtagning er placeret i nummerpladen og denne skal derfor bæres på cyklen under hele løbet. Skiftes cykel undervejs skal nummerpladen flyttes over på denne.
  • Man opfordres til at køre med lys efter mørkets frembrud. De sidste omgange bliver meget mørke og I vil helt sikkert kunne køre dem hurtigere med lys på.
  • H12 er et mountainbike løb og skal køres på en mountainbike cykel. Hjulstørrelsen, antal gear og dækbredde må i selv bestemme. Cykler med enhver form for motor der bruges til fremdrift er naturligvis ikke velkomne. Der kommer ikke til at være en E-bike klasse til H12 i 2023.
  • Indpakningspapir og andet skrald må ikke smides i skoven eller på pladsen, brug de opstillede skraldespande.
  • Der vil være toilet og pissoirs men ikke bad i målområdet. Vandladning i målområdet er forbudt.
  • Det er ikke muligt at få strøm på pladsen. Det er ikke tilladt at opstille egen generator, observeres dette er det bortvisningsgrund.
  • Det er forbudt at tænde åben ild, fakler, grill etc. på pladsen, Dette gælder også campingblus som Trangia-sæt o.lign.
  • Alle henstillinger fra løbs-officials skal følges.
  • Alle tvivlsspørgsmål afgøres suverænt af H12’s stævneledelse.
  • Man deltager i H12 på eget ansvar og vi går ud fra at man kører efter egne evner. H12 og klubben som arrangerer H12 kan ikke stilles til ansvar for uheld, skader o.lign. man evt. pådrager sig til H12. Kør forsigtigt.!
  • FORCE MAJURE. I tilfælde af at myndighederne fraråder eller forbyder at afholde et event i vores størrelse. Naturstyrelsen, Politi, beredskabs styrelsen eller tredie instans lukker for brug af skoven eller skolen, det være sig pga. vejrforhold, brand, tyveri eller andre uforudsete hændelser, refunderes startgebyret ikke.
  • Arrangørerne forbeholder sig ret til med 30 min. varsel at afslutte løbet før tid eller bortvise deltagere hvis dette vurderes nødvendigt, her gælder igen princippet om force majeure og startgebyret refunderes ikke.